Books / fiction for children / roman

Brev fra fortiden


Description


Da den dansksindede sydslesviger Ernst Bach indhentes af sin fortid i SS, sender det ham og barnebarnet 17 årige Mikkel på en opgave. Den begynder i Nordtyskland og slutter i et kloster i Ukraine.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 10. Sep. 1998

By

By

Ulla Møller

d. 10. Sep. 1998

Ernst Bach, pensioneret magister i europæisk arkæologi, indhentes af sin fortid. Den dansksindede sydslesviger gjorde nødtvungent tjeneste i en SS særkommando, der indsamlede materiale af betydning for germansk historie. Da han får at vide, at 4 af de 5 kolleger fra den gang er døde næsten samtidigt, frygter han, at han selv er den næste på en dødsliste. Han beslutter at slå først og får hjælp af barnebarnet Mikkel til en opgave, der fører dem fra Nordtyskland, via Harzen, Sydtyskland og Berlin til et kloster i Ukraine hvor trådene samles. Bogen henvender sig til de 13-16-årige. Handlingen rummer en elementær spænding og plottet, hvor det er kronragede ukrainske munke og ikke nynazistiske skinheads, der er hævnere fra fortiden, er godt. Men bogen er skrevet i et ordrigt og snørklet sprog, der bremser fortælletempoet. Det vil få de fleste unge til at stå af, ellers gør de det, når de når til de lange forklaringer om "Ahnenerbe" - tysk forhistorie og om forfalskninger af Paulus breve. 17-årige Mikkel forbliver en biperson, derfor er synsvinklen overvejende voksen, så læseren efterlades med fornemmelsen af at have læst en blanding af en krimi for voksne og en ungdomsbog.


The libraries' assessment

d. 10. Sep. 1998

By

By

Birger Hoff (skole)

d. 10. Sep. 1998

Forfatteren til denne elementære spændingsbog, som henvender sig til de kriminal- og spændingsinteresserede læsere fra omkring 13 år og opefter, er ellers mest kendt fra sine historiske bøger om Danmarks oldtid, både i form af faglige bøger, men også i form af fiktive fortællinger som serierne Guld & Guder i Guthum, fra jernalderen, og På rejse i bronzealderen. Denne fortælling tager ganske vist sit udgangspunkt i nutiden, men med linjer tilbage til Anden Verdenskrig. Mikkel, som går i 1.g, får i romanens start besked om sin stærkt alkoholiserede mors død. Han opsøger morfaren, som bor syd for den danske grænse, en dansksindet pensioneret arkæolog, men tysk statsborger og derfor med en fortid som tysk SS-soldat i en komandogruppe, som skulle sikre kulturværdier til Det 3. Rige. Da Mikkel ankommer, har morfaren netop konstateret, at flere kammerater fra kommadogruppen er døde under mere eller mindre mystiske omstændigheder, og at han med stor sandsynlighed er den næste på listen. Sammen beslutter de at undersøge omstændighederne, og det bliver ikke helt ufarligt. Fortællingen kan godt virke lidt usandsynlig i sit plot, men den hænger sammen, personerne fungerer og sproget er medrivende, så genrens elementer må siges at være på plads. God, underholdende lystlæsning til målgruppen.