Morten Nielsen beskæftiger og bevæger os stadig, og nu er vi efterhånden godt hjulpne med litteratur. Denne enormt store brevsamling synes man måske næsten er for meget af det gode. Der burde nok have været sorteret lidt mere. Der er sluppet for mange helt ligegyldige breve med, og man må vist også Indrømme, at man sidder tilbage med en lidt tam smag i munden efter læsningen. Han var ikke nogen god brevskriver, men det var og er man jo ikke i vore dage. Mest bevægende er det at læse om hans intense arbejde med versene og hans meget unge og meget aktive appetit på livet. Brevsamlingen her overflødiggør ikke den forrige, Breve til en ven (1962) - ingen breve går igen, så tanker om supplering eller kassation kan undlades. Brevsamlingen er en selvfølgelig anskaffelse på større biblioteker, selv om man føler trang til at advare mod overdreven optimisme. Der er kommet patina hist og her.