R.P. er fra Chile og har boet i Danmark siden kort efter militærkuppet. Turen til Danmark gik over Buenos Aires og denne selvbiografiske roman handler om de fem måneder, han tilbragte der.Forholdene er elendige - et overbefolket flygtningeherberge, svigtende midler fra FN, en truende holdning fra værtslandets side. R.P. og hans kammerat opsøger kontor efter kontor for at fåindrejsetilladelse til et andet land. Sverige er ønskelandet, men tilfældigt hører de om Danmark og på det danske konsulat oplever de for første gang lydhørhed. Konsulen skal bare have en skriftligbekræftelse af deres FN-flygtningestatus. Men... de kostes fra kontor til kontor i et fuldstændigt absurd bureaukrati og først ved at mobilisere al deres opfindsomhed og frækhed får de overlisteten FN-funktionær til at skrive det eftertragtede stykke papir for R.P. og hans nys ankomne kæreste. Kammeraten får på grund af en tilfældighed ikke sit bevis. Dette absurde mareridt er beskrevet iet farverigt sprog og med enspontan fortællelyst. Personernes overlevelsesvilje, ungdommelige fandenivoldskhed og den humoristiske distance til elendigheden gør bogen til en positiv og morsomoplevelse. En anderledes beskrivelse af forholdene for flygtninge, der venter på billet til en tryg fremtid. Den er skrevet, så den osse vil fange unge læsere.