Her er et portræt af de vestlige storbyers 90'er figur: den enlige single-sild på desperat boyfriend-jagt. Det er en intelligent pastiche, det er rammende og morsomt, det er Werdelin i romanudgave i engelske kulisser. Vi følger den nogle-og-tredive-årige Bridget Jones gennem 12 måneder, romanen har skikkelse af en dagbog, notitserne har klokkeslet påført, så man sine steder som læser snarere har fornemmelsen af at overvære en vittig teaterkomedie. Bridget er menneskelig, situationerne genkendelige, og så er bipersonerne heldigvis også velfungerende, men i lige så høj grad pastiche som resten. Bedstevennen er bøsse, chefen et dumt svin, men dejlig sexet, moderen bliver tv-stjerne efter 26 år som hjemmegående, helten er naturligvis tall, dark & handsome. Historien har sin oprindelse som føljeton i Independent, er p.t. i den engelske bestsellerklasse med folk som Binchy og Cornwell. Ikke mere britisk i sit scenarie end at danske læsere, der er til let og begavet underholdning vil holde af den.