Jane Campions Bright star om engelsk romantiks store digter John Keats (1795-1821) og især hans kærlighed til naboen Fanny Brawne har som målgruppe yndere af instruktørens værker om stærke kvinder med kant og vilje. Samt et anglofilt, litterært publikum, der sætter pris på akkurate historiske udstyrsstykker. Filmen kan formidles som en eksemplarisk introduktion til Keats' poesi.
Hampstead Village 1818. Her er unge Fanny optaget af at sy farverige, opfindsomme dragter, men da hun møder digteren John Keats, beder hun om undervisning for at kunne forstå poesi. Den ludfattige poet med dårlige anmeldelser i ryggen indvilger, og hermed lægges spiren til en ægte og dybfølt kærlighed, der aldrig fuldbyrdes. Fordi Keats ikke er et passende parti, og fordi han dør kun 25 år gammel af tuberkulose i Italien. En film om John Keats - ja, men med den trofaste Fanny Brawne i centrum. Hermed er filmens slægtsskab med Jane Campions andre værker evident, fx The piano, 1993 og Henry James-filmatiseringen Portræt af en kvinde, 1996.
Filmen indfanger prægtigt et stykke fortidigt England og og emmer af erotik med farvemættede billeder af fx blomster og bier. Det er samme miljø, som Jane Austen skildrer, og filmatiseringerne af hendes romaner illustrerer. Skulle man derfor blot nævne én film, som Bright star, 2009 minder om, må det blive Becoming Jane, 2007.
Tidsbilledet understreges af en rolig filmrytme, som lader dramaet udfulde sig og få dybde. En meget smuk film.