Ridelærer Britta er tilsyneladende stadig glad for heste, selvom hendes egne to eksemplarer af racen volder hende en del problemer, som pensles ud til det ulidelige. Silver hoster og er forkølet og med Siboney - det magre, kantede og sure føl - er det helt galt, så aflivning er eneste udvej. Det skulle ikke undre om Siboney genopstår. Brittas tilværelse bliver grå og trist, men heldigvis kan den mandige Lasse stille sig til rådighed for en afsluttende forelskelse. Sværhedsgrad som øvrige bind i serien, der forhåbentlig nu har fundet sin - med længsel ventede - afslutning.