Martin Blackwoods mørke livsstil begynder at vise sig for Danielle, som kommer i tvivl om deres forhold. Vil hun stå model til vold og utroskab? 2. del af den erotiske serie "Affinity trilogy". Serien er for alle som holder af hård erotik.
Den unge Danielle er nu forlovet med rigmanden Martin Blackwood. Martin opdager at hans indre dæmoner har rod i, at han er en del af et skjult broderskab, opfostret til styrke og evig ungdom. Mens Danielle skriver på sin roman, inspireret af Martin, bliver det tydeligt for hende at han er både utro og farlig. Men hvad gør man, når man er trofast og fuld af kærlighed? Seriens 1. bind har titlen Mørklagt.
Dette er hård og grænsesøgende erotik i Hollywood-stil, hvor uskyldig ung kvinde møder rigmand med lig i lasten og alt fra rigdom til had og sex er overdådigt. De forskellige spor lykkes dog ikke med at integreres i hinanden, og læseren sidder tilbage med en lidt hul og forvirret oplevelse af en fortælling om kærlighed, homoerotisk sex, vold, dominans, skumle agenter og et hemmeligt broderskab. Det anbefales at læse serien i rækkefølge. Rammerne skifter mellem Danmark og USA.
Kan fx sammenlignes med den danske, erotiske serie "Grænseløs", hvor 1. del er Advokatens drømmefanger Der er også mange ligheder med "Fifty shades" , uden dog at komme på niveau med denne.