Music / electronica

Broken politics


Reviews (4)


Soundvenue

d. 19. Oct. 2018

By

By

Kjartan F. Stolberg

d. 19. Oct. 2018

"Som titlen 'Broken Politics' antyder, har Cherry sigtet efter at kreere et politisk album. Det er ikke svært at acceptere, at melankolien delvist er blevet produceret af vor tids verdenspolitiske situation, men Cherrys lyrik er generelt meget vag, og den svælger i så meget billedsprog, at jeg ikke ville bebrejde nogen for ikke at lægge mærke til det politiske indhold. Men heldigvis fungerer lyrikken også, hvis man ikke skulle vide, at der var politisk indhold på albummet. Hun er på 'Broken Politics' konsekvent effektiv til både lyrisk og sonisk at etablere blid melankoli på en måde, hvor det føles både reelt og levende ... Der er godt med effektiv melankolsk triphop på Neneh Cherrys 'Broken Politics'. Selv om lyden godt kunne trænge til lidt mere variation, er der mange stærke melodier, og hertil har Four Tet sørget for flot, iskold produktion, der fungerer ganske passende til Cherrys vemodige sangskrivning".


Jyllands-posten

d. 19. Oct. 2018

By

By

Kasper Schütt-Jensen

d. 19. Oct. 2018

"Den nu 54-årige popsanger (...) er blevet mere og mere interessante i løbet af de senere år. På den aktuelle udgivelse samarbejder hun med det britiske elektroniske navn Four Tet, hvis egne plader i øvrigt også er stærkt anbefalelsesværdige. Flere af numrene emmer af enkel og kølig opfindsomhed a la Massive Attack, og det er i høj grad produktionen, der løfter dette projekt. Neneh Cherry er blevet mere og mere politisk i sine tekster, og denne gang handler det primært om at finde håb i en uforudsigelig tid. Har man hang til modløshed, kan man begynde med at lytte til denne plade".


Politiken

d. 19. Oct. 2018

By

By

Kim Skotte

d. 19. Oct. 2018

"Electronica-musikeren Four Tet har produceret Neneh Cherrys blot fjerde album, 'Broken Politics'. Sammen har de skabt et album, hvor Cherrys personlige tirader er integreret i et dejligt døsigt og alligevel bidsk groove. På stærke numre (...) genfinder man i langsommere udgave den særlige energi, som strålede fra Neneh Cherry, da hun i 1989 væltede verden med sit 'Buffalo Stance'. Glød og engagement stråler ud fra en stemme smukt indrammet af olietønder, bedeklokker, afrikanske trommer og knastør elektronik. En blidt blinkende ramme om en kosmopolitisk-politisk musik, der igen lyder, som om den kun kunne være lavet af Neneh Cherry. Ikke alle numre er lige skarpe, men overordnet en overrumplende genkomst".


Information

d. 9. Nov. 2018

By

By

Louise Rosengreen

d. 9. Nov. 2018

"Den svenske sangerinde Neneh Cherry vil gerne provokere, politisere og charmere med sit femte album 'Broken Politics'. Men hendes jazzede pop bliver aldrig mere end et ensformigt musikalsk slumretæppe ... Broken Politics hedder femte album fra det svenske popikon Neneh Cherry. Men hvis man forventer skarpladt og konfrontatorisk samfundskritik, bliver man skuffet, når man hører Neneh Cherrys jazzede triphoppop. Albummets tolv sange er skrevet i samarbejde med produceren Four Tet og Cameron McVey ... Broken Politics er ikke det poetisk politiserende og musikalsk eksperimenterende album, det giver sig ud for at være. Desværre. Det er et ensformigt, poppet slumretæppe, man kan falde i søvn under, mens man drømmer sig væk fra den politiske virkelighed".