Books / fiction for children / fantasy

Broly vender tilbage


Description


Tegneserie. Son-Goten, Trunks og Videl har endelig fået samlet alle syv dragon balls, men konfronteres så med den legendariske super-saiyajin Broly der er sluppet fri fra sit fængsel i den evige is.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 21. June 2005

By

By

Vera Jensen

d. 21. June 2005

Mangaserien Dragon ball z bygger på tegnefilmsserien af samme navn. Dette ses tydeligt bl. a. på det filmiske layout og den actionspækkede handling. I dette album vender skurken Broly tilbage til Jorden. Drengen Son-Goten, hans storebror Son-Gohan, dennes veninde Videl samt vennen Trunks har netop fået fat i alle syv Dragon Ball-kugler, og de skulle nu kunne få opfyldt deres højeste ønske. Men nu kommer superskurken Broly på tværs af deres planer, og de må først nedkæmpe ham. Det meste af albummet udgøres da også af et langt og drabeligt slagsmål. Tegningerne er ikke så gode som dem, vi kender fra de oprindelige Dragon ball-albums. Layoutet er meget uroligt med uens og skæve billedrammer, indskudte billeder samt ekstreme nærbilleder. Albummet skal først og fremmest læses for sit heftige billedsprog, der er præget af voldsomme dynamiske udladninger garneret med mægtige malende lydord, som næsten tager magten fra de egentlige illustrationer. Den flotte farvelægning er et kapitel for sig. De kraftige glødende farver klæder den lidt spinkle streg og tilfører den ekstra saft og kraft. Der er ikke meget tekst i historien - bortset fra lydordene. Persongalleriet og dets baggrund bliver fyldestgørende beskrevet på de første seks sider. Bogen vil uden tvivl appellere til det store trofaste manga-publikum på 9-13 år.



Information and editions