En brutal japansk gangster tager rejsen fra Japan til USA. Her forsøger han at bygge et nyt gangsterimperium op. Men hvad siger de lokale kriminelle til, at der kommer en ny spiller på banen? Meget voldelig gangsterfilm. Ikke til børn og sarte sjæle.
Yamamoto er et erfarent og meget brutalt medlem af den japanske Yakusa. Da Yamamotos chef bliver dræbt, får de resterende medlemmer af klanen to muligheder: At tilslutte sig en ny klan eller begå selvmord. Yamamoto vælger den tredje udvej, nemlig flugten. Så han får en ny identitet og tager til Los Angeles for at finde sin bror. I Los Angeles begynder Yamamoto at starte en ny klan op og snart kommer han i karambolage med både mexicanske og italienske mafia-fraktioner. Det udvikler sig hurtigt til en blodig krig med brutale likvideringer.
En fascinerende film som både underholder og skuffer en smule. Den japanske mesterinstruktør Takeshi Kitano, der også spiller hovedrollen som Yamamoto, forsøger at kombinere de japanske og de amerikanske gangsterfilm. Så der er poetiske og spøjse indslag blandet sammen med det klassiske fokus på likvideringer, vold og nedtursspiral. Det er en meget blodig film, en lettere rodet film men også en modig film.
Det er oplagt at se Kitanos mesterværk Hana-bi eller en anden lidt anderledes gangsterfilm som Ghost Dog - den sidste samurai, en film der også blander det japanske med det amerikanskeHana-bi - blomster og ildGhost Dog - den sidste samuraiDet er oplagt at se Kitanos mesterværk Hana-bi eller en anden lidt anderledes gangsterfilm som , en film der også blander det japanske med det amerikanske.