Books / nonfiction / vejledninger

Brugervenlighed i praksis : en håndbog


Description


Om nødvendigheden af brugervenlighed inden for webbaseret kommunikation for at imødekomme brugernes behov og ønsker.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 4. May 2004

By

By

Finn Windfeldt Hansen

d. 4. May 2004

Brugervenlighed er som anført i bogens forord en konkurrenceparameter i nutidens web-bårne kommunikation. Bogens to forfattere giver her deres bud på - grundigt til det minutiøse - hvorledes dette ofte komplekse problem tilgås bedst muligt. Resultatet er blevet en lære- og tillige opslagsbog, der gennemgår "brugervenlighedsprocessens" forskellige faser fra indledende analyse, design, konstruktion og implementering over metoder samt hele processen set i relation til organisationens øvrige mål og frem til det efterfølgende arbejde. Et facetteret og ingenlunde ukritisk forløb hvor forfatterne fint afdækker diverse faldgruber og risici. Den teoretiske gennemgang suppleres med eksempler fra praksis, idet der redegøres for to cases om brugervenlighed: BEC, Bankernes Edb Central, og designvirksomheden Rosendahl. Emnet er ikke nyt eller bibliotekerne fremmed - brugervenlighed og web-design er beskrevet i andre sammenhænge eksempelvis i titler af Jakob Nielsen og Rolf Molich. Nærværende udgivelse sigter mod medarbejdere med ansvar for it-kommunikation eller andre med lignende informationsbehov. Et sådant synes da også fint dækket ind med denne stringente redegørelse for brugervenlighed i praksis, der også skal krediteres for en forbilledlig smuk og gennemført layout.