Thomas Mannś første store roman Buddenbrooks fra 1901 er samtidig det værk i forfatterskabet som har opnået den største udbredelse og popularitet. Når det drejer sig om oversættelser sætter tiden sine ubønhørlige spor selv på en sådan klassiker, og derfor er det glædeligt at der til de to eksisterende danske oversættelser (den seneste fra 1953) nu er føjet en komplet nyoversættelse ved Niels Brunse. Nye læsere kan begynde her og andre kan benytte anledningen til endnu en gang at lade sig fange ind af historien om den lübeckske købmandsfamilie gennem fire generationer. En udviklings- eller forfaldshistorie om hvordan en tryg borgerlig verdensorden langsomt undergraves af tvivl, refleksionssyge og kunstnerisk ambivalens. Niels Brunseś oversættelse indfanger på fremragende vis denne ambivalens mellem en gammeldags, autoritativ fortæller og en ironisk, reflekterende distance. Ifølge Erik Skyum-Nielsen er en klassiker "et værk, der besidder evnen til igen og igen at fascinere, overraske, undre og fornøje nye læsere". På alle punkter lever Buddenbrooks op til denne definition.