Books / nonfiction / udstillingskataloger

Buddha, barok & bryggeren : Carl Jacobsens ukendte samlinger


Description


Udgivet i forbindelse med udstilling.

Published in connection with exhibition dealing with some fairly unknown works in the collections of Carl Jacobsen - Danish text.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 12. Mar. 2012

By

By

Søren Brunbech

d. 12. Mar. 2012

Bogen udgives i forbindelse med en udstilling på Glyptoteket i København, og henvender sig til de særligt kunsthistorisk interesserede.

En række kunsthistorikere står bag denne præsentation af en række fornemme kunstgenstande samlet i sin tid af brygger Carl Jacobsen, men mindre kendt af offentligheden, fordi de falder uden for de kunstneriske rammer for Glyptoteket og derfor er deponeret i kældre og på andre museer. Et udvalg vises nu på en udstilling på Glyptoteket i anledning af 170-året for Carl Jakobsens fødsel. Det drejer sig om antikke sager, tegninger, medaljer og plaketter, skulpturer fra renæssance og barok og en asiatisk samling. De 112 udstillede genstande vises i gode gengivelser og er hver omhyggeligt beskrevet med proveniens, litteraturhenvisninger og en tekst der fortæller om omstændighederne ved Jacobsens erhvervelse af dem. Til indledning nogle generelle artikler om Carl Jacobsen som samler, der ligeledes er smukt illustreret.

Bogen indgår i serien Meddelelser fra Ny Carslberg Glyptotek. Her er tidligere udkommet tilsvarende beskrivelser af museets permanente samlinger, fx Romersk kejsertid I-III, 1996-2006. Carl Jacobsen som kunstsamler finder man også beskrevet i den vægtige Ny Carlsberg Glyptotek i tiden, 2006.

En smuk kunstbog for de særligt interesserede der præsenterer brygger Carl Jacobsen som kunstsamler og beskriver en række værdifulde kunstgenstande bryggeren samlede, men som ikke er en del af Ny Carlsberg Glyptotek.