Books / nonfiction for children / undervisningsmaterialer

Buddhisme


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 7. Oct. 2005

By

By

Lis Mikkelsen

d. 7. Oct. 2005

Alene billedmaterialet kan få elever i 3.-5. kl. (ca. 9-11 år) til at vælge denne bog fra serien De små fagbøger, når de arbejder med et projekt eller et emne om fremmede religioner. Der er masser af skarpe, flotte fotos af personer og hellige steder. Få steder bruges Lars Petersens akvareller som illustration. Også de støtter og udbygger teksten. Serien er efterhånden særdeles omfattende. Der er ca. 70 bøger med meget forskelligt indhold, men fælles for dem er den faglige tilgangsvinkel, som mange, især drenge, er meget glade for. Der er ikke mange bøger for målgruppen om fremmede religioner. I samme serie findes Islam (2001/48). Forlaget angiver en meget bred målgruppe 1.-5. kl. Eleverne kan selv læse denne bog fra omkring 3. kl. og jeg tvivler på, bogen vil interessere tidligere. Sammensatte ord og fremmede egennavne er delt som det er tilfældet i de øvrige bind i serien. Teksten er sat i spalter med korte kapitler og meget læsevenlig sats. Bagest i bogen er der stikordsregister og litteraturliste, hvis man vil læse lidt sværere bøger om emnet.