Egon Mathiesens tre populære historier fra 40'erne findes i tre selvstændige udgivelser fra 1983 og 1990. Nu er de blevet samlet i en ny sprogligt moderniseret udgave. Sammen med Mis med de blå øjne og Lille Mus og Muselil indtager disse højt elskede klassikere en sikker plads på nethinden i flere generationsled i ind- og udland. Historierne er blevet sunget, fortalt og grinet af i tusindvis af hjem - og de er stadig et aktuelt, unikt tilbud til den 3. generation af nye nysgerrige læsere. Med sine meningsfulde, humoristiske og drilske tekster og sjove og geniale illustrationer, som ligeledes med et enkelt motivvalg udtrykker en indholdsmæssig dybde, plæderer den prisbelønnede Egon Mathiesen elegant for fred og tolerance - inspireret af en vanskelig efterkrigstid. Om den kloge Bugivugi, der elsker sine fire højst forskellige sønner, Sim, Sem, Sam og Sum. Om Aben Osvald, der er i stand til af dysse den store, vrede og ubehagelige abe ned, så skovens dyr af bar lettelse fejrer det med en fest. Og om Fredrik med bilen, der kører verden rundt og møder børn med alverdens forskellige hudfarver, som han fester sammen med.