Games / computergames

Bugsnax


Description


Du ankommer til Snaktooth Island for at interviewe Lizbert Megafig - en opdagelsesrejsende, der dog viser sig at være forsvundet. Du starter naturligvis straks en eftersøgning. For alle fra 7 år.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 19. Aug. 2022

By

By

Henrik Schou

d. 19. Aug. 2022

Du ankommer til Snaktooth Island for at interviewe Lizbert Megafig - en opdagelsesrejsende, der dog viser sig at være forsvundet. Du starter naturligvis straks en eftersøgning. For alle fra 7 år.

Spillet er et 3D action-adventure, hvor man skal udforske Snaktooth Island. Man får missioner af de lokale, kaldet Grumpuses. Øen vrimler med Bugsnax - en blanding mellem insekter og mad. Spillets centrale omdrejningspunkt er af fange disse Bugsnax og til det har spilleren en række værktøjer, såsom fælder, lokkemidler, en slangebøsse, et net og så videre.

Til trods for plottet om den forsvundne Lizbert Megafig, er Bugsnax både nuttet, farverigt og børnevenligt. Det har humor og mange sjove og gode ideer og de fleste får spillet da også ført ud i livet, men der er et klart uforløst potentiale i spillet. Det bliver nemlig en smule ensformigt, selvom man kommer til nye områder med nye Bugsnax eller møder nye Grumpuses (Grumpuser?). Switch-versionen lider under lange loadtider og kluntet kontrol. Men på trods af det er Bugsnax stadig et spil, man kan blive ved med at vende tilbage til for at spille en time eller to i et mageligt tempo. Spillets grafik er simpel. På engelsk. PEGI 3.

Bugsnax, der er udviklet af folkene bag Octodad - dadliest catch), minder mest af alt om en blanding imellem Pokémon og Ape escape-serienOctodad : Dadliest catch.


The libraries' assessment

d. 22. Oct. 2021

By

By

Finn Christiansen

d. 22. Oct. 2021

På den mystiske ø Snaktooth skal du finde den forsvundne opdagelsesrejsende Elizabert Megafig og fange lækre insekt-snacks. Fra 7 år.

Dette er et børnevenligt first person action-adventure-spil, hvor du skal udforske den mystiske vulkanø Snaktooth, interviewe de spøjse indbyggere og jage de små lækre insekt-godbidder bugsnax. Du spiller en journalist, der ankommer til øen for at lede efter den forsvundne opdagelsesrejsende Elizabert Megafig og for at opklare øens mysterier. Du bliver dog hurtigt optaget af at finde og fange de indbydende bugsnax, som der er over 100 forskellige af. De indfangede bugsnax kan fodres til øens lokale indbyggere, grumpus'er, som bliver forvandlet til noget, alt efter hvilke egenskaber den spiste bugsnax har. Det er således udover at være et action-adventure-spil også et collecting-spil i stil med de klassiske Pokémon-spil. Sproget er engelsk.

Et omfattende og underholdende spil, som via nuttet grafik, charme og fremragende stemmeskuespil er en fornøjelse at hygge sig igennem. Missionerne har grundlæggende samme struktur (finde, fange og fodre) uden den store udvikling, men det dybere plot giver lyst til at spille videre, så man til sidst løser mysteriet om øen. Målgruppen er primært børn, men unge og voksne vil også være underholdt. Sværhedsgraden er overkommelig fra 7 år. PEGI: 3.

Lignende er Plants vs. zombies - GW2.