I anledning af Regensens jubilæum i 2023 skildres 400 år af Københavns historie som universitets- og studieby i denne bog af professor emeritus Ditlev Tamm. De studerende har sat deres præg på byen, dens historie, dens kultur og dens fysiske rammer. Historien formidles helt frem til vor tids studieliv. For historisk interesserede.
Historien om Københavns studenter, kollegier og universitet skildres gennem bogens fire kapitler, der hver er opdelt i underkapitler. Der bliver sat fokus på samspillet med politik og historie i kontekst af universitetet og de mere kulturelle aspekter af studenterlivet, der på mange måder stod i skarp kontrast til hovedstadens fattige og forarmede befolkning. På trods af de, i mange århundreder, relativt få studerende, udgjorde denne gruppe en definerende faktor for byen. Både hvad angår kunst, kultur og politik. Men også rent fysisk med blandt andet kollegiet Regensen i Indre By ved Rundetårn. De studerendes liv og adspredelser skildres gennem de 400 år, og der tegnes et billede af et studieliv, der på mange punkter har forandret sig, men stadig rummer den kulturelle historie.
Velskrevet formidlingsværk, der formår at sammensmelte kulturhistoriske dimensioner med de mere strukturelle aspekter af historien. Kontrasten mellem studieliv og den almindelige københavnske befolkning giver et hverdagsblik på emnet.
Af andre titler om samme emne findes fx flerbindsværket, der indledes med Københavns Universitet 1479-1979. Bind 1Københavns Universitet 1479-1979. Bind 1 : Almindelig historie 1479-1788.