Vild med at bage? Vild med at sammensætte dine egne opskrifter? Så er disse to indbydende kagebøger lige noget for dig! Bøgerne vil, med deres udpræget feminine udtryk, henvende sig både til unge og voksne (kvindelige) bagere, fra ca. 14 år.
De to opskriftsbøger "Byg din egen cupcake" og "Byg din egen lagkage" er begge bygget op omkring samme koncept. Hver side er delt i 3 og man kan derfor sammensætte sin helt egen opskrift ved at bladre frem og tilbage i de mange forslag. Bogen om cupcakes har forslag til muffindej nederst, dernæst topping og øverst forskellige slags pynt. Lagkagebogen er bygget op omkring lagkagebunde, lagkagefyld i midten og topping til sidst. Bøgerne er gennemillustreret med pastelfarvede tegninger.
En virkelig sjov ide, der giver utroligt mange variationsmuligheder. Opskrifterne er overskuelige og tilpas enkle til at de fleste bagere kan være med. Langt de fleste opskrifter indeholder ingredienser, der kan købes i almindelige supermarkeder. Det er to ultra feminine kage-krea-bøger i et gennemført layout, der vil tilfredsstille enhver bagers lyst til selv at eksperimentere med alle mulige sammensætninger og smagsvarianter.
Forfatterparret har også udgivet Kagetid!Skønne kager & søde sager og Skønne kager & søde sager. Selvom vi har mange bøger om kager, minder disse, med deres finurlige layout, ikke om noget andetForfatterparret har også udgivet Kagetid! og . Selvom vi har mange bøger om kager, minder disse, med deres finurlige layout, ikke om noget andet.