Books / fiction for children / dyrefortællinger

Bymusen og landmusen


Description


Billedbog. Genfortælling af fablen om en bymus og en landmus, som hver især forsøger at overbevise den anden om, at deres sted er det bedste at leve.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2008

By

By

Lotte Lykke Simonsen

2008

En billedbog til en god oplevelse og hyggestund for de mindste fra 3 år og deres voksne.

En billedbog der fortæller den kendte fabel om Bymusen og Landmusen på en moderne og charmerende måde. Historien har i denne fortælling fået en lidt anden drejning. Forfatteren har gjort de to livsformer - by og land, mere lige og tonen i bogen er mere positiv. Historien er ført up-to-date med byens hektiske liv. Teksten er kort og udtryksfuld. Bogen er fuld af smukke illustrationer, der er udført i blandingsteknikker, især akvarel, heldækkende tempera og farvekridt. Musene er udtryksfulde, farverne og formerne er realistiske og naturalistiske, men de menneskelignende udtryk betyder meget for bogens udtryk og tilføjer en humoristisk tone. Illustrationerne har en svag lighed med Wolf Erlbruchs i Muldvarpen der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved.

Eventyret om bymusen og landmusen er med i adskillige eventyrsamlinger og findes i andre billedbøger og letlæsningsudgaver. Men bortset fra en letlæsningsudgave er der er ikke udkommet en udgave af historien siden 2002.

En smuk og charmerende billedbogsudgave af den kendte fabel om Landmusen og Bymusen, ført up-to-date og med en lidt anden drejning på historien. Til nydelse for alle fra 3-4 år.