Fortsættelse af Traktørstedet. - Thyra er blevet gift med en af sine pensionærer; sammen viderefører de forretningen og forbereder her tidligt i 1945 at genåbne traktørstedet, når befrielsenkommer. Indenfor denne ramme af besættelsestidshverdag drejer bogen sig især om Thyras reaktion på, at hendes søster vil have sit barn tilbage, som Thyra har taget sig af som sit eget i 2 år. -Kompositionen er noget snørklet med lange, retrospektive indskud, stilen ret omstændelig. Sproget falder mest i korte, afsluttede sætninger, som kan synes mere værdiladede, end der er belæg for, ogsom skaber en sindig stemning. Det store problem er personskildringen: Personerne er ikke utrovær-die men forbliver fremmede for læseren. Derfor opstår der intet engagement ved læsningen, og bogenkan kun hævde sig som et godt tidsbillede af hæderlig provinsiel hverdag i udkanten af et småværnemagermiljø.