Film / fiction / tv-serier

Call the midwife

Sæson 1, e1-e3: Disc 1


Description


Den nyuddannede jordemor, Jenny Lee, får arbejde i Londons slum i East End. Sammen med nonnerne og de øvrige jordemødre ved klosteret Nonnatur House, hjælper hun børn til verden og kommer tæt på områdets beboere i medgang og modgang.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 2. Jan. 2014

By

By

Astrid Tang

d. 2. Jan. 2014

Gode engelske periodedramaer har en stor og bred målgruppe. Kan med fordel formidles til fans af fx Downton Abbey og Lark Rise to Candleford.

Året er 1957 og den nyuddannede jordemor, Jenny Lee, ankommer til Londons East End for at arbejde. Hun forventer at finde et hospital og hendes overraskelse er stor, da det viser sig, at hendes nye arbejdsplads er en klinik drevet af klosteret, Nonnatur House. Arbejdet sammen med andre jordemødre og de medicinsk uddannede nonner, åbner Jenny Lees øjne for de fattige og barske levevilkår, der er i Londons slumkvarter. Hver måned fødes omkring 100 børn i området og Jenny Lee og de andre fødselshjælpere kommer ind i beboernes hjem og liv og deler deres glæder og sorger. Det kunne være opskriften på en deprimerende socialrealistisk serie, men der fortælles med varme og smil. Seeren får, foruden god underholdning og oplysning, også en feel good-fornemmelse uden overdrevet sentimentalitet.

Serien er baseret på biografierne The midwife : a memoir of birth, joy, and hard times, Shadows of the Workhouse og Farewell to the East End af Jennifer Worth. Biografierne er ikke oversat til dansk.

Serien giver et stemningsfuldt og troværdigt indblik i efterkrigstidens fattige England. Serien er et velproduceret og velspillet engelsk periodedrama, der vil have en bred målgruppe.