"Whitney nu går planken ud med det rendyrkede coveralbum 'Candid' ... Som fortolkere virker Whitney ikke ude på at ændre det store på originalerne, og 'Candid' er ikke så meget en genopfindelse af sangene, som det er en sympatisk og respektfuld hyldest. Det er kort sagt ikke så meget melodien og formen på sangene, der bliver pillet ved. I stedet kastes der nyt lys på originalerne gennem selve udtrykket, når Whitney ubesværet og med stor respekt for forlægget spiller dem ind i deres eget musikalske univers ... gode sange er gode sange, og Whitney er glimrende fortolkere, der uden at ændre på det helt store stadig formår at gøre albummets ti covers til en naturlig forlængelse af deres første to album".