Med sin indlevende skildring af en skilsmisses konsekvenser set ud fra to teenagesøskendes synsvinkel henvender filmen sig til et voksent publikum, samt unge, fra 14 år.
Vi er i 1962, hvor atomtruslen hænger i baggrunden. For de to søskende, den temperamentsfulde storesøster Carmen og den 14-årige Adrian, kaldet Babyface, er verden også ved at falde fra hinanden. Efter fars utroskab flytter de fra København med mor til provinsen. Carmen kan ikke tilpasse sig normerne blandt bonderøvene og håndterer den nye livssituation på sin egen måde, mens Adrian på trods af at han forsøger at tilpasse sig bliver mobbeoffer, men udvikler sig overraskende. Jon Bang Carlsens 4. spillefilm bevæger sig indenfor den socialrealistiske genre, men er mere en optimistisk udviklingshistorie.
Carlsen har skabt en række af dansk films mest originale dokumentarfilm i sin egen stil, der kan kaldes iscenesat dokumentarisme, såsom Før gæsterne kommer - om et badehotel, Jenny om en bondekone og En rig mand om substralkongen Hans Smith. Hans sparsomme spillefilmproduktion er ligeledes original med psykologisk indsigt og sanselig billedstil.
Som film om unge for unge og deres voksne har filmen ikke meget at byde på hvad angår den action eller romantik som er typisk for genren. Styrken ligger et andet sted. Med et intenst spil og unikt billedsprog formår den at ramme de stemninger og følelser, de to unge og moderen gennemlever. Det er en film, der går lige ind og ikke efterlader nogen uberørt.