Games / computergames

Carsten & Gitte vælter skoven


Description


Leg og lær. Tag på skovtur med Carsten og Gitte fra fjernsynet og vælg mellem 10 underholdningsaktiviteter fx malebog, pusle- og vendespil eller skattejagt med indlæring af bogstaver, tal og dyrestemmer.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 28. Sep. 2011

By

By

Kresten Søe Christensen

d. 28. Sep. 2011

Dvd-rom. Nemt småbørnsspil efter aktivitetscenterkonceptet med dansk tale og dansk vejledning. Ingen PEGI, men aldersoplysninger på coveret med 3-6 år er dækkende i forhold til målgruppen.

Carsten & Gitte blev skabt af Anders Morgenthaler i biograffilmen "Carsten & Gittes filmballade". Siden er der produceret en del billedbøger og to tv-serier i det populære univers. Her er så det første spil, der på velkendt vis leverer leg & lær underholdning i et aktivitetscenter. Baggrundshistorien er "Bogen om alt muligt", der dumper ned fra himlen og giver Carsten og Gitte mulighed for en tur i skoven med aktiviteter som vende-, pusle- og brætspil med skattejagt og opgaver, afspilning af et afsnit fra tv-serien plus en udvidet malebog. Derudover kan man opfostre en haletudse til en frøprins og finde fugleæg og larver. Aktiviteterne giver mulighed for genkendelse af lyde tal og bogstaver samt træning med musen. Gitte og Carsten taler direkte til børnene og foreslår fx bevæge- og drikkepauser undervejs. Konceptet er velfungerende og børneintuitivt med en varm farvestrålende børnevenlig atmosfære og god lyd, animation og grafik. Nogle opgaver fx puslespillene synes vel svære for de yngste, men alt i alt vil målgruppen føle sig godt underholdt med de kendte figurer.

Aktivitetscenterspillet er repræsenteret i småbørnsgruppen med fx Pixeline og Silke.

Et velfungerende og underholdende leg & lær spil for småbørnsgruppen, der yderligere er sikret succes ved velkendte figurer fra billedbøger og tv.