Titlen kom 1. gang på dansk 1959, senere igen 1966 under titlen Banko for døden. Nu genudsendes den med titlen fra 1959; oversættelsen er i alle tre tilfælde den samme (udmærkede) af GreteJuel Jørgensen. Det er ejendommeligt efter så mange år, hvor Agent 007 er blevet identificeret med en filmperson, atter at møde det litterære forlæg. Man opdager, at der i romanerne intet findes afden let ironiske distancering, der præger filmene i retning af eventyret. Undertegnede kunne tjene sine penge let ved som anmeldelse at henvise til N. Chr. Lindtners Fleming-anmeldelse i BV 1962,s. 424, men det skal understreges, at de 22 år, der er gået siden, kun har gjort et ringe produkt endnu dårligere. Man lægger nutildags end ydermere stærkt mærke til slet dulgt herrefolksmentalitethos Flemings heltetyper, og til en palæontologisk kvindeanskuelse, samt dybt utiltalende racistiske over- og undertoner. I nærværende titel findes der en langt udtrykket og inderligt modbydeligtorturscene, dertilfulde bekræfter den sadisme, N. Chr. L. omtaler, og dette bliver ikke bedre af, at man fornemmer, Fleming ønsker at præsentere Bond som en slags excentrikerrival til anderledeslødige agent- og opdagerpersoner. Ingen sænkninger af kvalitetsgrænserne berettiger til anskaffelse af Flemings 007-bøger.