Lyriske prosatekster i særsprog om verdens undergang, som man aldrig har set det før. For alle som elsker intelligent, dyster avantgarde.
Genrehybrid. Prosasamling i 5 dele, skrevet på et selvopfundet og foranderligt særsprog. Sproget er genkendeligt som (en slags) nudansk, men er iblandet århundreder gamle stavemåder og krydret med indslag fra flere nordiske sprog. Teksterne er delt mellem fortidens erindringer og ungdomsanekdoter om kirkegårde og psykiatrisk afdeling: "Der gik Aar, Mennesker udskiftedes, heelt nye Kredse, Fortællinger, Hjernen modnedes", og profetier, bl.a. udtalt af kvinden Cassandra, der taler om et sted, som rammes af ulykke og undergang: "Saa see du: Jeg klinge Ordet! Du vil aldrig tro, jeg kaldes Kassandra, selv hvis jeg lade meg tale for det belemrede Forsyn".
Et kompleks, svært tilgængeligt værk; sprogets særegne karakter med private stavemåder, brudt syntaks og manglende ord gør, at læsningen kan opleves frustrerende. Ikke desto mindre er det sære / særegne sprog en uomgængelig del af værket. Sproget føjer - hvor frustrerende læsningen end opleves - til oplevelsen af, at man læser en profeti, der står skrevet i kaffegrumsets utydelige sprog.
Den profetiske tale udenfor tid og rum, fremsagt i et ustabilt, utydeligt sprog, kan genfindes i de dunkle taler af spåmanden Nostradamus eller i fx Tieresisas tale i Ødemarken af TS Eliot. For lignende idiokratisk sprogbrug henvises til fx Cecilie Lind, Ursula Andkær Olsen m.fl.