Games / computergames

Castlevania - curse of darkness


Description


Actionspil. En skønsom blanding af rollespil og action når man som Hector er på jagt efter Isaac som har Hectors elskede, Rosalys, liv på samvittigheden. Jo længere man når hen i spillet, desto flere magiske evner og våben får man rådighed over.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 17. Feb. 2006

By

By

Knud-Henrik Bentzen

d. 17. Feb. 2006

Playstation 2. Castlevania-seriens særegne blanding af rollespil, actionsekvenser og blodhungrende vampyrer har eksisteret siden 1986, og selvom det har været småt med nye kapitler de senere år så markerer Castlevania - curse of darkness et flot 20-års jubilæum med udgivelsen af det mest omfattende spil i serien hidtil. Historien er temmelig indviklet og forstås nok bedst, hvis man på forhånd er inde i Castlevanias univers. Essentielt er dog at vide at figuren man spiller, Hector, er helt ny. Han er på jagt efter en tidligere ven Isaac, som har ladet Hectors elskede, Rosaly, brænde ihjel på bålet, uskyldigt dømt for at være heks. Isaac er loyal mod selveste Grev Dracula, så størstedelen af spillet går ud på at kæmpe sig vej mod Draculas borg for i sidste ende at møde sin skæbne. Spillets natur er enkel: Man kæmper sig igennem horder af fjender for at nå til en "boss" i hver bane. Besejres denne får man opgraderet Hectors evner. Nye magiske evner og våben bliver tilgængelige således, og vanen tro tjener de mange forskellige formål, afhængigt af situationen. Hverken grafik eller de lidt irriterende kameravinkler er dog værd at skrive hjem om. Ikke desto mindre har spillet den mystiske "jeg skal lige ha' en bane til"-kvalitet ved sig. Derfor fortsætter man, selvom det hele er en kende ensformigt. Castlevania-serien har altid haft mange fans, uanset hvilken platform spillet har befundet sig på, og det bliver der nok ikke ændret meget på med det nye spil. Det er mest for de dedikerede, og på trods af nye figurer er det nok tvivlsomt, hvor mange nye spillere der vil blive fanget af dette spilunivers. Fra 10 år. PEGI: 12+. Sprog: engelsk.



Information and editions