"På Celeste virker Fallulah mere inspireret af nordamerikansk pop end på sine tidligere album ... Det er dog, når hun finder tilbage til sin karakteristiske tamburin, som har fulgt hende siden begyndelsen af karrieren, at Celeste virker mest energisk (...) Celeste er renere, mere strømlinet, og forsøger primært at være vild i sine elektroniske passager, hvilket ikke virker gennemført nok til at få samme gennemslagskraft som tidligere".