Smukke, lyriske tekster om at have mistet sig selv, sin oprindelse og sin familie - og et forsøg på at genskabe forbindelserne. Til læsere af sørgmodig litteratur.
"Chellam" indeholder små, lyriske tekster, der beskriver det ubeskrivelige: at være blevet fremmed for sin ophav, for sit sprog og sin tro. Forfatteren er vokset op i Skandinavien, men har rødder i den tamilske del af Sydindien. Hun beskriver naturen, træerne, frøene, saltkrystaller. Hun beskriver sin amma, der reder hendes hår og binder hendes sari. Hun beskriver praksis i templet. Alt er fremmed og alligevel hendes. Der er en glidende overgang mellem drøm/fantasi og virkelighed.
Her er en anden måde at skildre adoptionsproblematikken på. Der er ingen vrede, kun sorgen over at have mistet, både sig selv og hinanden, og forsøget på at genfinde. Det er meget smukt, og meget sørgmodigt.
Mosaik af Geeti Amiri har samme tema, selvom bøgerne stilmæssigt er meget forskellige.