Al-Aswany fik fortjent mange læsere med Yacoubians hus og disse og fx Hosseinis læsere står helt sikkert også på her. Omslaget har den orientalske glød, der sender det rigtige signal med det samme.
Al-Aswany vakte verdensomspændende opsigt med den dristige Yacoubians hus om livet i en Cairosk boligblok. Rammen er denne gang Chicago - især det medicinske fakultet ved byens universitet og især de egyptiske studerende og undervisere. Vi følger en række skæbner og kultursammenstød, ikke kun blandt egypterne, men også blandt deres kolleger, der på anden måde er marginaliseret af samfundet. Som i debuten er der en politisk understrøm, hvor forfatteren er tolerant overfor stort set alt undtagen de egyptiske myndigheders diktatoriske fremfærd. Forfatteren har bevist, at han kan skrive som en drøm, og det lever han absolut op til i denne roman.
Jeg synes Chicago ikke helt lever op til forgængeren, måske fordi den især beskæftiger sig med den overklasse, der har mulighed for at studere i USA, og derfor ikke har den meget brede sociale palet som gjorde Yacoubians hus ekstra fascinerende, men mindre kan sandelig også gøre det, og bogen er en stor læseoplevelse i sig selv.
En fremragende roman om den egyptiske diaspora i USA, der dog ikke har samme sociale bredde som debuten.