Books / fiction / spænding

Chok. Bind 2 : Dagbog fra fortiden


Description


Tegneserie. Den mystiske hævner med den hvide ridderhjelm fortsætter projektet med at skabe verdens største forbrydersyndikat, "Den hvide hånd". Samtidig gennemfører han med hård hånd opgøret med sine gamle fjender.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 5. Apr. 2016

By

By

Steffen Kronborg

d. 5. Apr. 2016

Den mystiske hævner med den hvide ridderhjelm fortsætter projektet med at skabe verdens største forbrydersyndikat, "Den hvide hånd". Samtidig gennemfører han med hård hånd opgøret med sine gamle fjender. For unge og voksne yndere af spændingstegneserier.

.

Præsentationsformen er den samme som i Chok-seriens 1. bind, med hyppige spring i tid og sted og med en indlagt kynisme i handlingen, som man normalt ikke forbinder med semirealistiske tegneserier i fransk-belgisk stil. Hvor fortælleteknikken fungerede fint i det første, stringent gennemførte album, kommer de mange tidsspring i 2. bind ind imellem til at stå lidt i vejen for afviklingen af intrigen. Der er dog stadig tid til at redde den originalt tænkte historie tørskoet i land i det afsluttende bind. Maltaites fornemt udførte billedside i farver kan der ikke sættes nogen fingre på. Her er tale om en både traditionsbevidst og stærkt personlig version af den klare linje.

.