Bøger / faglitteratur / opskrifter

Chokolade : en verden af smag


Beskrivelse


Om chokoladens oprindelse, historie, fremstilling etc. og chokoladeopskrifter på kager, desserter, trøfler, fondue og drikke.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. dec. 2011

af

af

Lone Krøgh

d. 22. dec. 2011

Til slikmunde, der søger opskrifter på desserter, kager og andet godt med chokolade, og til opgaveskrivere og andre interesserede i chokoladens historie og produktion.

Denne svenske chokoladebog falder i to dele: 1) En faktadel om chokoladens oprindelse, historie, fremstilling etc. og 2) Chokoladeopskrifter på kager, desserter, trøfler, fondue og drikke. Faktadelen er skrevet i et klart sprog og udmærket illustreret. Opskriftdelen indeholder 36 opskrifter af forskellig sværhedsgrad, men alle er de beskrevet på en måde, så man ikke er i tvivl om fremgangsmåden. Alle opskrifter er ledsaget af farvefotografier af det færdige resultat. Der er ikke en finger at sætte på bogen, men når jeg alligevel ikke siger wauv, er det nok især på grund af fotografierne i opskriftsdelen - i deres brune udseende minder de mig mere om 1970'ernes kogebøger end om moderne kogebogsæstetik og -layout.

Der udkommer jævnligt nye chokoladekogebøger, og i den særligt inspirerende ende ligger fx Bojesens Sans for chokolade, 2010, Friis-Holms Chokolade, 2009, og Heibergs Heibergs chokolade 2002.

Svensk chokoladekogebog, som udover opskrifter også beskriver chokoladens historie og fremstilling. Det er en pæn og anvendelig bog, som ikke tilføjer de eksisterende chokoladebøger væsentligt nyt, og efter min smag er den ikke så flot og inspirerende som så mange andre nyere chokoladebøger.