Books / nonfiction for children / undervisningsmaterialer

Christian 4., Den westfalske Fred, Statskuppet 1660


Description


Bogen indledes med Christian 4. Han er nok den konge, som de fleste danskere kender bedst. Under den første halvdel af hans styre oplevede Danmark-Norge en kraftig økonomisk vækst, som blandt andet har sat varige spor i kongens mange byggerier. Men Christian 4. førte landet i krig mod Sverige og deltog direkte i Trediveårs-krigen og da kongen døde i 1648, var Danmark-Norge derimod fattigt og forgældet. Den westfalske Fred blev indgået i 1648 og afsluttede formelt Trediveårs-krigen. Fredsaftalerne fik afgørende indflydelse på mange og væsentlige forhold i Europa. Fredskonferencen kom desuden til at danne forbillede for senere fredsforhandlinger. Ved statskuppet 1660 afskaffede Frederik 3. valgkongedømmet og banede dermed vejen for det enevældige styre. Det kom til at sætte et varigt præg på det danske samfund.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 29. May 2009

By

By

Jesper Holtoug

d. 29. May 2009

Bogen henvender sig primært til mellemtrinnet i grundskolen, men også andre vil kunne have glæde af den korte, klare indføring i bogens tre afsnit fra 1600-tallets Danmark. Her er tale om en undervisningsbog, som direkte tager udgangspunkt i de sidste ændringer i målene for faget historie. Således omfatter bogen her tre af de historiske knudepunkter, som er omfattet af historiefagets nye kanon.

I tre adskilte afsnit tages 1600-tallets Danmark under kort og kyndig behandling. Det gøres usædvanlig klart og koncist uden snik-snak eller billige effekter. Der er en særlig ro over hele produktionen, som går igen i den fremragende billedside, som især udgøres af samtidige malerier, stik og kort. Bogen er forsynet med mindre kildeopslag, begrebsforklaringer og en række rigtig gode opgaver til uddybning og evaluering af stofgennemgangen.

Der findes mange udmærkede historiske fremstillinger for samme målgruppe. Blandt de bedste kan nævnes serien De store fagbøger, som har behandlet nogle af temaerne fra den her foreliggende serie. Det er imidlertid helt nyt, at de præcise kanonpunkter som her behandles - hvilket er selvindlysende, da serien netop er tilrettelagt efter de nye fælles mål. Den westfalske Fred - afslutningen på 30-års krigen - er næppe beskrevet for denne aldersgruppe tidligere.

Meget fin og klar fremstilling af tre centrale knudepunkter fra danmarkshistorien - og fra den nye historiekanon. Sproget er befriende præcist og billedsiden intet mindre end fremragende.


Børn & bøger

Årg. 62, nr. 6 (2009)

By

By

Knud Loft Rasmussen

Årg. 62, nr. 6 (2009)