Books / fiction for children / roman

Christopher Chants ni liv


Description


Christopher Chant har ni liv og skal derfor være den næste ærkemagiker. Han foretager også ånderejser til andre verdener, hvor han mister liv efter liv. Hvem er hans fjender?

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Ole Frøslev Christensen (skole)

d. 18. Dec. 2018

I Wynne Jones' seneste trolddomsroman er drengen Christoffer i besiddelse af stærke magiske evner og derfor udset til at overtage pladsen som ærkemagiker, selv om han hellere vil spillecricket. Bogen er en selvstændig del af Chrestomanci-serien, som vi kender fra Et fortryllet liv, Magikerne i Caprona og Hekseskolen. Den er, som forgængerne, velskrevet med en sjov ironiskdistance til alt trolderiet, men med sit enerens-kamp-mod-autoriteterne-tema får den et mere tungt og alvorligt præg, end vi er vant til. Jones skriver så absolut for de stærke læsere, og her fårde deres sag for. Med store mængder detaljeret, og efterhånden også ensartet, eventyr- og trolddomstopografi fra diverse parallelverdener og med et spændingsplot, der først tager form efter deførste hundrede sider, så er de tættrykte sider hård kost for skoleelever. Man savner forgængernes sprudlende humor, som kunne få de mange ord til at glide ned. Dygtige læsere og fantasy-fans i destørre klasser, som klarer mosten,kan imidlertid glæde sig over de næste hundrede sider, hvor historien åbner sig som kinesiske æsker i spionromanstil, og hvor hver lille forudgående detaljenydeligt falder på plads.


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Bodil Kappel Schmidt

d. 18. Dec. 2018

C.C.s ni liv handler om C.C.s barndom, før han, som beskrevet i Et fortryllet liv, bliver ærkemagiker, statsansat embedsmand, der kontrollerer udøvelsen af magi i denne verden, som bortset fraden udstrakte anvendelse af magi ligner livet hos landadel og borgerskab i det victorianske England. Men der findes mange andre verdener. C.C. er spontant ånderejsende, dvs. han passerer uhindretmellem verdener, hvilket hans beundrede onkel misbruger til indsmugling af forbudte magiske artikler, såsom drageblod, havfruekød o.m.a., med skumle formål. Samtidig med at C.C. naivt lader sigudnytte til de lyssky smuglerier, kæmper han trodsigt mod sin bestemmelse, hvilket - da han har ni liv - er at blive den næste ærkemagiker. C.C. vil hellere spille cricket. Men i det endeligeopgør, da ærkemagikeren er sat ud af spillet, lever C.C. op til alle forventninger - og nyder det. Man skal et godt stykke ind i bogen, før den bliver rigtig spændende, men så går det også løs, medhumor og masser afspecial effects. Desværre er der anvendt ret små typer, hvilket nok vil bremse nogle potentielle læsere fra ca. 12 år. Sproget knirker af og til med et lidt for engelsk præg. Dentiltalende forside viser passagen til de andre verdener i kølige blågrønne farver.