Film / nonfiction / dokumentarfilm

Churchill's bodyguard


Description


Walter Thompson var Winston Churchills livvagt i 18 år. Gennem dokumentarklip gives et indblik i han liv og historie.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 26. May 2011

By

By

Ulrich Breuning

d. 26. May 2011

Churchill's bodyguard, 2008 er en dokumentarserie i 13 afsnit, som skildrer det 20. århundredes store begivenheder fra en interessant vinkel: Forholdet mellem den engelske statsmand Winston Churchill og hans livvagt. Seriens målgruppe er et historisk orienteret publikum, mens en grundig detaljerigdom kan hægte andre af. Portrættet af et umage par er dog så vedkommende, at serien kan formidles som en indgang til britisk selvforståelse i turbulente år.

Winston Churchill (1874-1965) er født ind i det engelske aristokrati. Walter Thompson (1890-1978) er fra arbejderklassen. Disse to vidt forskellige mennesker deler en årrække skæbne, da ministeren Churchill hyrer politimanden Thompson som sin livvagt. Det bliver lidt af en opgave, for Churchill er et menneske, der ofte udsætter sig selv for mulig fare i en tid, hvor en engelsk toppolitiker ikke nødvendigvis er populær i Irland, De arabiske lande, Mellemøsten og Nazityskland. En interessant krølle på historien er, at Churchill nedlagde forbud, da Thompsom efter 2. verdenskrig ville udgive sine memoirer. Der kom dog en stærkt forkortet version i bogform i 1950, men først i 2005 kom den fulde udgave, som ligger til grund for tv-serien. Den indeholder en guldgrube af arkivmateriale, og der er også fint neddæmpede rekonstruktioner. Thompsons tanker og notater fortolkes af en skuespiller.

Brudstykker af Churchills eventyrlige liv er også skildret i Richard Attenboroughs spillefilm Den unge eventyrer, 1972.

Spændende stof, der nok bør stå på filmhylden.