Ci-vi-li-sa-tion : en dobbeltsidet virkelighedsbetændelse

Vi befinder os på en mørk kirkegård en lun nat først på efteråret. På Rådhuspladsen i baggrunden er der opstillet en (fodbold)storskærm, og i første halvdel af stykket hører man hele tiden publikumslyde som underlægning. I anden halvdel kommer der hooligans derudefra ind på kirkegården. Ellers er stykkets univers helt lukket udadtil. Som nævnt er stykket i to akter: første akt består af ti dialoger mellem mennesker på samfundets absolutte bund, andet akt er ét sammenhængende hele hvor alle medvirkende er på scenen hele tiden. Første akt er lavmælt og fascinerende: amnesieren går rundt med en flaske benzin og prøver at låne "ild", så han kan brænde sig midt på Rådhuspladsen. Første halvdel af projektet lykkes sidst i aktet, uden at han når udenfor kirkegården. I andet akt er volden brudt ud, dels på grund af de tre nyankomne "køtere", dels fordi ingen rigtig vil være ved, at de har lånt selvbrænderen tændstikker. Første akt er inciterende læsning, andet akt skal man nok se på scenen, for at få det fulde udbytte af det – jeg skal ærligt indrømme, at der en del tanker i stykket, jeg ikke forstår – men det er spændende hele vejen, og en yderst vellykket efterfølger for romanen Horne land fra 1999 og forfatterens produktion af radiodramatik.

Read the full assessment