Books / nonfiction

CIA's hemmelige forsøg med mennesker : kodenavn Artiskok


Description


Om CIA's medicinske forsøg med blandt andet miltbrandsporer, LSD og meskalin, udført på krigsfanger og uvidende amerikanske soldater.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 30. Apr. 2004

By

By

Knud Weile

d. 30. Apr. 2004

En både spændende og chokerende bog om endnu en facet af den kolde krig, om amerikanernes forskning i og brug af biologisk og kemisk krigsførelse. I 1953 omkom den CIA-ansatte biokemiker Frank R. Olson under mystiske omstændigheder, og opklaringen af og omstændighederne omkring hans dødsfald er den røde tråd i denne detaljerige beretning om det tophemmelige arbejde med biologiske våben i USA fra 1940'erne til ca. 1975. I en såkaldt god sags tjeneste tilsidesatte kyniske forskere, CIA- og militærfolk alle demokratiske og etiske principper i arbejdet med fremstilling og afprøvning af giftstoffer og psykofarmaka, og man endte i et morads af lovovertrædelser, der bl.a. omfattede grufulde menneskeforsøg, samarbejde med nazistiske krigsforbrydere, bordelvirksomhed, tortur og likvideringer. Bogens tyske forfattere fortæller deres historie godt og grundigt og trækker linier helt op til miltbrandattentaterne i USA i efteråret 2001. Deres skildring af organisationerne, forskerne og de hemmelige agenter bag USA's potentiale på biologiske og kemiske våben er både velfortalt, veldokumenteret (noteafsnittet er på 45 sider!) og uden mange løse ender, og deres bog sætter fokus på et ellers sparsomt behandlet emne i den samtidshistoriske litteratur.



Information and editions