Books / fiction for children

Cirklen og andre cirkeldigte der aldrig starter og slutter, fordi det er ...


Description


Billedbog med digte, der snor sig over siderne som røde cirkler. Cirkeldigte har ingen begyndelse og ingen ende, men kan læses højt i det uendelige.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. Feb. 2012

By

By

Christine Christensen

d. 23. Feb. 2012

Cirklen og andre cirkeldigte er en smuk og særegen digt-billedbog for de 5-8-årige.

En billedbog til de store børn med digte af den garvede børnebogsforfatter Thorstein Thomsen. Digtene snor sig som cirkler over siderne og de korte, beskrivende tekster understøttes og suppleres af Tea Bendix' smukke collageagtige illustrationer, med rød som gennemgående farve. De enkelte opslag er meget varierede og eksperimenterer med indslag af akvarel, blyant, farvekridt og akryl. Tekst og illustrationer er vævet ind i hinanden, og digtene opleves som en del af det samlede grafiske udtryk. Digtene er cirkeldigte dvs. digte uden begyndelse og ende som her i digtet "Klode" ; "Jorden drejer rundt med fisk og folk og fugle og bjerge og blomster og hver gang den har taget en omgang, starter den på en ny, for jorden..." Sproget er kortfattet og nøgternt beskrivende og digtene er uden rim og fast rytme.

Som der står på forsiden er dette den første bog i verden med danske cirkeldigte og derfor helt speciel. Illustrationerne minder i udtryk om Erlbruchs univers, især dyrene har den samme finurlighed og kant.

Det er ikke en billedbog som indbyder til overfladisk og hurtig læsning, men til æstetisk oplevelse og fordybelse. De smukke illustrationer og digtene med deres minimalistiske udtryk henvender sig til tænksomme børn og deres voksne formidler.