Books / fiction for children / roman

Cirkusmysteriet


Description


Krimi. Klassekammeraterne Lasse og Maja har deres eget detektivbureau. De er dygtige til at opklare mysterier. F.eks. her hvor der forsvinder både smykker, tegnebøger og mobiltelefoner under forestillingerne i et cirkus. Gæt selv med og lær noget om at være detektiv.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 27. Jan. 2004

By

By

Bo Knudsen

d. 27. Jan. 2004

Hermed er der nu fire bøger i serien om børnene Lasse og Maja, der har et detektivbureau. Bogen her er en lille hyggelig krimi for selvlæsere fra ca. 8 år. Under forestillingerne i cirkus forsvinder der mobiltelefoner, smykker og tegnebøger. Politimesteren kan ikke løse mysteriet, men Lasse og Maja kan. Som i de tidligere bøger er persongalleriet lille og spøjst. Flere af personerne kan have et motiv til tyverierne, og læseren skal selv tænke sig om og gætte med. Der sker ikke noget farligt eller dramatisk, men plottet er alligevel tilpas interessant. De sjove, lidt skæve, tegninger passer udmærket til historien. Sproget er let at læse, selvom der er en del lange ord og sære navne. Så det er underholdning og læsetræning for de første bedre selvlæsere, og især de ca. 8-10-årige. Samt til fornøjelig oplæsning fra ca. 6 år. Bøgerne i serien kan læses uafhængigt af hinanden, og som udgangspunkt har det svenske forlag, der har forfatteren i sin stald, tænkt sig, at der skulle komme otte bøger i alt.