Books / nonfiction / bibliografier

Cittaslow : byudvikling med udsyn og omtanke?


Description


Bogens 13 kapitler er fordelt på fem emner: Provinsbyernes udfordringer; Byplanlægning; Livskvalitet; Identitet og involvering samt Kulturelle strategier. Epilog af Claus Holm: En koks bekendelser til Cittaslow.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 7. Sep. 2010

By

By

Helle Winther Olsen

d. 7. Sep. 2010

Den visionære og omsorgsfulde byudvikling angribes fra flere forskellige synsvinkler i denne antologi som henvender sig til kommunale planlæggere, kulturforskere, kommunalpolitikere og andre læsere med nysgerrighed for bykvalitet og udvikling.

At tænke det gode liv ind som mål for byplanlægning, samfundsudvikling, kulturforståelse, boligkvalitet er emnet for denne antologi, hvor en række forskere og planlæggere har bearbejdet deres indlæg på symposiet "Bykvalitet og livskvalitet i mellemstore danske kommuner" i 2009. Deltagerne har forskellige faglige indfaldsvinkler fra byplanlægning til kultur- og samfundsforskning. Symposiet blev afholdt i Svendborg, der som den første danske kommune er blevet certificeret som medlem af det internationale byudviklingskoncept Cittaslow-bevægelsen, som er et netværk af byer med under 50.000 indbyggere, der ønsker at skabe de bedste bæredygtige rammer for den mellemstore provinsby. Det gælder fx de fysiske rammer, den lokale forankring, kvalitet i byrummet, infrastrukturen og en lang række andre forhold. Her diskuteres kvalitetsbegreber i forhold til den gode by og det gode liv, og ikke mindst hvordan og om man overhovedet kan benytte Cittaslow-konceptet i dansk byudvikling.

Cittaslow-læsere vil også sætte pris på fx Jan Gehls nye bog om byudvikling Byer for mennesker.

Hipt og nyt fra byudviklingsfronten, hvor bæredygtighed, samarbejde, fordybelse, kvalitet, det gode liv kan forenes i tanker om "den langsomme by".



Information and editions