Remember the future
Ionnalee
Keywords
Reviews (5)
Soundvenue
d. 11. Nov. 2022
By
By
Kjartan F. Stolberg
d. 11. Nov. 2022
"Hyd bruger mange af de samme hyper-syntetiske lyde, der definerede deres tidligere hyperkunstige popprojekt QT. Men nu bruges de i stedet i en dybdegående udforskning af kærlighed og andre højlydte menneskelige følelser ... Resultatet er en fremragende, virkelig engagerende lytteoplevelse".
The line of best fit
d. 9. Nov. 2022
By
By
Tanatat Khuttapan
d. 9. Nov. 2022
"Soft in speech but rough in texture, the electronic soundscapes of Hyd, a solo project by Hayden Dunham, have conjured a striking image of a demure, considerate, thoughtful lady whose dreams reside in a fantasy realm. The persona shies away from the buoyant, seemingly ebullient spark that was dominant in their previous alter-ego QT, when sarcasm and pretence were encrypted as part of their charm. This time, they revamp their scope, touching on the fragility, the astonishing intricacy of human relationships, whether it be psychological or physical, personal or interpersonal".
Soundvenue
d. 11. Nov. 2022
By
By
Kjartan F. Stolberg
d. 11. Nov. 2022
"Hyd bruger mange af de samme hyper-syntetiske lyde, der definerede deres tidligere hyperkunstige popprojekt QT. Men nu bruges de i stedet i en dybdegående udforskning af kærlighed og andre højlydte menneskelige følelser ... Resultatet er en fremragende, virkelig engagerende lytteoplevelse".
Politiken
d. 23. Dec. 2022
By
By
Kim Skotte
d. 23. Dec. 2022
"Spændvidden på 'Clearing' mellem minimalistiske 'The Real You' og maksimalistiske 'Chlorophyll' er måske nok i overkanten, men helt grundlæggende er det et smittende personligt popalbum ... Et popalbum af den slags, der både har potentiel appel til hitlisterne og til det unge menneske, som skutter sig alene på sit værelse, mens det med åbenhjertig lyrik sender livliner ud til tyndhudede lidelsesfæller".
Politiken
d. 23. Dec. 2022
By
By
Kim Skotte
d. 23. Dec. 2022
"Spændvidden på 'Clearing' mellem minimalistiske 'The Real You' og maksimalistiske 'Chlorophyll' er måske nok i overkanten, men helt grundlæggende er det et smittende personligt popalbum ... Et popalbum af den slags, der både har potentiel appel til hitlisterne og til det unge menneske, som skutter sig alene på sit værelse, mens det med åbenhjertig lyrik sender livliner ud til tyndhudede lidelsesfæller".