"Chromatics eksperimenterer med deres velkendte lyd på 'Closer to Grey', der er bandets mørkeste, men også mest forvirrede album, og man kan ikke undgå at savne en gennemgående idé ... 'Closer to Grey' kommer desværre til at virke som et kludetæppe af forskelligartede sange af varierende kvalitet ... Væk er bagtæppet af hypnotiserende støj, erstattet af skarpe, velproducerede backing-tracks, som gør, at forsanger Ruth Radelets drømmende vokal fremstår klarere end nogensinde. Og teksterne, som alle kredser om sindets mørkesider, er umulige ikke at forholde sig til ... Nogle numre er smukke ballader med synths, der imiterer strygere, klokkespil og tværfløjter. Andre er bygget op om tunge hiphop-beats med 808-trommer og hele pivtøjet".