"Rigmor Gustafsson er en af Sveriges mest populære jazzsangerinder, nabofolkets svar på Cæcilie Norby. Gustafsson er, som Norby, en kunstner, der både begiver sig af med at synge og (med dygtighed at) skrive - samtidig med, at hun (sikkert) med (glæde og i hvert fald med) sikkerhed viser sig i stand til at versionere store, kendte popballader ... Mest bemærkelsesværdigt er det alligevel, at hun som sangskriver næsten viser sig at være på højde med et koryfæ som Joni Mitchell (der er ophavskvinde til ét af de versionerede numre, nemlig Big Yellow Taxi). Et Gustafsson-nummer som Come Home er simpelthen gribende i al sin perfekte enkelhed, et magisk, melankolsk nummer af virkelig høj klasse".