Spændende og realistisk film om de to nordmænd, der i 2009 blev idømt fængsel på livstid for mordet på deres chauffør. Filmen er baseret på virkelige hændelser og kan ses fra 15 år.
De to nordmænd Joshua French og Tjostolv Moland er professionelle lejesoldater og er på en opgave i Congo. De starter på motorcykel, men da den går i stykker, må de fortsætte på ladvogn. Deres chauffør bliver myrdet, og den congolesiske hær er hurtig til at arrestere de to nordmænd for forbrydelsen. Retssagen mod dem er afgjort på forhånd: de dømmes livsvarigt fængsel i Congo. Vi følger de to mænd op til mordet på chaufføren, retssagen og hvilke forhold de lever under i fængslerne i Congo. Filmen prøver også at belyse, hvorfor retssagen mod de to nordmænd gik som den gik, og hvorfor det tog så lang tid for den norske stat at få dem hentet hjem til Norge. Kun Joshua vender hjem til Norge, og først efter 8 års fængsel i Congo.
Medrivende og realistisk film der giver et godt indblik i problematikken omkring de to mænds retssag og fængsling i Congo. Som seer bliver man klogere, men man får ikke noget endeligt svar på hverken retssag, fængsling eller på hvem der egentlig begik mordet på chaufføren. Godt setup og fint skuespil, ikke mindst af Tobias Santelmann, som både spiller hårdkogt lejesoldat og senere rablende malariavrag, så man tror på det.
Kan sammenlignes med andre fængselsfilm som fx PapillonA prayer before dawnR (Ved Michael Noer), A prayer before dawn og den danske RKan sammenlignes med andre fængselsfilm som fx Papillon (Ved Michael Noer), og den danske RKan sammenlignes med andre fængselsfilm som fx Papillon (Ved Michael Noer), A prayer before dawn og den danske .