Music / rock

Continents


Reviews (5)


Lydtapet

d. 2. Sep. 2013

By

By

Peter Krogh

d. 2. Sep. 2013

"Syv mand høje The Eclectic Moniker spiller glad, iørefaldende og let popmusik med lysten til at inddrage verdensmusikken i rige mængder - det bliver et for spraglet kludetæppe samlet set, men enkelte numre stikker dog ud og netop disse undgår man ikke at vippe intenst med foden til, og have dansende mellem ørerne resten af dagen, når de dukker op på Continents. Samlet set bliver det dog til en slags verdensmuzak oplevelse herfra, der er ganske enkelt for få øjeblikke hvor originaliteten er i højsædet".


Gaffa [online]

d. 2. Sep. 2013

By

By

Christian Erin-Madsen

d. 2. Sep. 2013

"Drengene er dygtige og lykkes med numre som Sports, Fountains og den anderledes elektroniske Noemi, men på det meste af pladen glider drengene snarere ind i en mellemting mellem instrument- og rytmeeksperimenter og at forsøge at ramme en pop-åre, som de aldrig lander på".


Politiken

d. 9. Sep. 2013

By

By

Simon Lund

d. 9. Sep. 2013

"På deres andet album lyder det, som om det danske band har været på en musikalsk shoppingtur verden rundt og er kommet hjem med både kølige toner på 'Norway' og hornblæsende caribiske spjæt på 'People Of The Sun'. Der gemme sig også afropop, hi-life og 1980' er-synthklange i de syv solskinsdrenges kuffert. Humøret er generelt højt og stemningen afslappet, men solen kaster også sine skygger. Fint nok. Problemet er bare, at intet af det stikker særlig dybt".


Berlingske tidende

d. 6. Sep. 2013

By

By

Lars Rix

d. 6. Sep. 2013

"The Eclectic Moniker tilfører noget nyt og interessant til dansk popmusik, og det er ikke hver dag, det sker. Der skal skæres, hist og pist, og brugen af håndklap på numre som »Yes, Its Love!« og »Rainbows End« virker til tider en smule enerverende, men det ødelægger ikke det gode helhedsindtryk af et album skabt på ren spilleglæde og med højt til loftet".


Information

d. 17. Sep. 2013

By

By

Anna Ullman

d. 17. Sep. 2013

"Albummet Continent har stænk af calypso, afropop og rytmisk legesyge i den kompetente og vidtfavnende blålige pop, men der bliver også fældet en tåre ned i piña coladaen, og mascaraen er løbet. Selv om der er skruet ned for gimmickfaktoren, og eklektikerne utvivlsomt kan deres kram, er det ikke helt klart, hvad de vil med det".