Biografisk melodrama baseret på en virkelig historie om en ung mand, der trods masser af modgang følger sin drøm om at spille amerikansk fodbold. For dig som søger en hjertevarmende film om værdien af altid at bevare håbet trods alt.
Freddie Steinmark drømmer kun om en ting i efterkrigstidens USA. Og en ting alene. Han vil spille amerikansk fodbold. Da han får at vide han er for spinkel til den hårde sportsgren, kaster han sig over træningen sammen med sin far. Al den hårde træning giver pote, da han bliver opdaget af en legendarisk træner, vinder et scolarship og ikke mindst får chancen for at spiller for holdet Texas Longhorns. Han drager til Austin sammen med sin gymnasiekæreste, men en skade og en skræmmende kræft-diagnose sætter umiddelbart stop for Freddies fodboldkarriere. Filmen bygger på den autentiske historie om Freddie Steinmark (1949-1971). Steinmarks kamp mod kræften inspirerede efterfølgende kampagner og tiltag mod kræft i USA, også efter hans død.
Gribende film om en ung kræftramt sportsmands kamp for livet trods alle odds.
En anden film om amerikansk fodbold er Draft day.