Books / fiction / humor

Cowboy Henk


Description


Tegneserie. Figuren Cowboy Henk færdes i et surrealistisk tegneserieunivers, hvor han kommer ud for eller selv fremprovokerer vanvittige begivenheder, ofte af seksuel eller latrinær karakter, men lige så ofte vittige eller småfilosofiske - og altid overraskende.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 29. Sep. 2014

By

By

Steffen Kronborg

d. 29. Sep. 2014

Tegneserien er for voksne med smag for crazy humor.

I Belgien er det dominerende tegneseriesprog fransk, og det er sjældent, ikke mindst her til lands, at møde den grovkornede, flamsksprogede belgiske humor, man finder i Cowboy Henk. Serien løb i det flamske humorblad "Humo" mellem 1981 og 2011, hvor læserne hver uge kunne følge den politisk aldeles ukorrekte Cowboy Henks oplevelser i et originalt surrealistisk tegneserieunivers. I korte en-sides episoder kommer den muskuløse titelperson ud for diverse vanvittige begivenheder, eller han fremprovokerer selv begivenhederne, som ofte er af eksplicit seksuel eller latrinær karakter, men som lige så ofte rummer vittige og/eller småfilosofiske kommentarer til absurditeterne i vores daglige omgangsformer. Uanset om figuren Cowboy Henk optræder som frisør, kunstner eller journalist i episoderne, formidler han en sort crazy humor, der jævnligt overskrider grænsen til det underlødigt platte, men som altid overrasker læseren.

Indholdsmæssigt er Cowboy Henk i tæt familie med serien Van Gok/Van Oekel, som danskerne kort stiftede bekendtskab med i 1980'erne, mens seriens stærkt stiliserede, minimalistiske streg og den grelt kolorerede billedside har sine aner i klassiske amerikanske tegneserier som Chester Goulds Dick Tracy og Ernie Bushmillers Lille Mille.

En fransksproget udgave af Cowboy Henk modtog tidligere i år - fuldt fortjent - en stor international tegneseriepris på Angoulême-festivalen i Sydfrankrig.


Politiken

d. 12. Nov. 2014

By

By

Kim Skotte

d. 12. Nov. 2014



Information and editions