Denne australske musiker og forfatter har skrevet en af de mest besynderlige og anderledes romaner, jeg har kendskab til. Tiden er midten af dette århundrede, og historien udspiller sig i etsumpmiljø, hvor der dyrkes sukkerrør af hårdhændede religiøse sekter. Respekten for menneskeliv er ikke overvældende. I sit skelet kan beretningen ligne den svenske film "Den enfoldige morder", mener vildt mange gange uhyggeligere. Den fortælles af den 28-årige vanvittige Euchrid Eucrew, alt imens han ligger i et kviksandshul og venter på at dø. Han har i sit korte liv oplevet så megetsmerte, rædselsfuld angst, død oven på død, at han begyndte at få sære syner og vækkelsesvisioner. Via et religiøst betændt sind og en rådden bevidsthed, bevægede han sig hurtigt og sikkert ind isindsyge, som endte med mord. Sproget er flammende, spraglet, overraskende sine steder, ensformigt messende andre. Der spores bibelsk stilindflydelse med høj tale. Bogens litterære kvaliteter ertydelige, men det er isandhed en roman, der kræver noget af sin læser : tålmodighed, koncentration og stærk lyst/mave til at læse om alverdens pinsler og uhumskheder.