En varm sommer i 1959 bliver Margot og hendes tre teenagesøstre sendt til Applecote Manor, et hus der stadig er påvirket af deres jævnaldrende kusine Audreys uopklarede forsvinden fem år tidligere. 50 år senere får huset nye ejere, da Jessie flytter ind med sin sammenbragte familie. Roman med stemningsfuld uhygge, dramatik og romantik for især kvindelige læsere.
Det store gamle engelske hus ligger idyllisk i Cotswold District omgivet af vild natur, og er med sin hemmelighedsfulde historie centrum for fortællingen. Der skiftes løbende mellem de to tidsperioder oplevet henholdsvis gennem Margot og Jessie. Margot ligner Audrey, og hun kan ikke slippe hendes historie. Det kan Jessies teenager steddatter heller ikke, og samtidig er hendes og Jessies forhold problematisk og ødelæggende for den nye familie.
Stemningsfyldt underholdning med gode psykologiske portrætter af både teenagepigen Margot med spirende seksualitet, og den unge Jessie, der kæmper for sin sammenbragte familie. Spillet i søskendeflokken og den ødelæggende sorg er også godt ramt. Men det tager tid at komme ind i historien, der med sine mange skift fokuserer mest på at skabe stemning og et drama, som fortællingen ikke helt lever op til.
Romanen er i helt samme stil som forfatterens debut Tilbage til Black Rabbit HallHuset på heden, der bare har et hus i Cornwall i centrum. Det gælder også Huset på heden af Marcia WillettRomanen er i helt samme stil som forfatterens debut Tilbage til Black Rabbit Hall, der bare har et hus i Cornwall i centrum. Det gælder også af Marcia Willett.