Books / fiction / noveller

Da Beatles kom til Brovst : fire Beatlesdrømme


Description


Da Beatles kom til Brovst: Selvbiografiske noveller fra Brovst i begyndelsen af 1960'erne, da ungdommen startede oprøret mod den forbrugsorienterede forældregeneration.
Syndig sommer: Efter 2. real får Bjørn arbejde på teglværket i en lille nordjysk by. Det er hårdt slid og samtidig nages han over en kammerats selvmord. Men Beatles og mødet med den ældre og meget sanselige Ellinor hjælper.
Dydig vinter: Billede af 1960'ernes endnu uformulerede ungdomsoprør og forældrenes reaktioner. Handler om 16-årige Bjørn fra Brovst, der har et lidt for godt øje til damerne og derfor bliver deporteret til sine morforældre.
Fatalt forår: Bjørn er tilbage i Brovst efter sit eksil hos morforældrene i Ikast. Han har højt og helligt lovet at tage sin realeksamen, men der er jo bare lige skuespillerdrømmene, vennerne i bandet, hormonernes rasen og ikke mindst Gertrud og Randi.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 28. Oct. 2005

By

By

Kirsten Katholm

d. 28. Oct. 2005

Samlet og uændret udgave af en serie med fire små selvstændige romaner, hvis titler er Da Beatles kom til Brovst, Syndig sommer, Dydig vinter, Fatalt efterår. Alle romaner indeholder lokalt baserede fortællinger om et barndoms- og ungdomssliv i den nordjyske by, Brovst, igennem 1950'erne og 1960'erne. De samme temaer går igen i beretningerne om familielivet, skolelivet og kammeratskabet med pubertetens voksende seksualdrift og det begyndende voksen- og arbejdsliv. Vi følger hovedpersonen, teenageren Bjørn, i hans opgør med forældrene og kærlige forhold til bedsteforældrene. For ham bliver det vigtigste kammerater, piger og samværet omkring den nye musik med The Beatles, som spilles på Radio Luxenbourg. Gennem person- og miljøbeskrivelser af det lille lokalsamfund beskrives et fint tidsbillede af hvad velfærdssamfundets udvikling betød for familie- og samfundslivet. For mange læsere, som er jævnaldrende med forfatteren, vil disse fortællinger rumme en del genkendelsens glæde. Historierne er letlæste og ofte morsomme, men også nogle gange lidt banale og rummer for mange forudsigelige og gentagne scener om hovedpersonens konkrete eskapader med druk og piger. Forfatteren er en populær foredragsholder og hans stemme er tydelig til stede i de nok delvis selvoplevede fortællinger.



Information and editions